Jeg ved, af gode grunde ikke, hvordan det føles for andre at være stresset. Men jeg kan fortælle om de udfordringer, jeg har i forbindelse med min stress og min stresssygemelding. Og jeg tror egentlig ikke, at andres udfordringer er ret meget anderledes end mine.

Ikke alle de punkter jeg har skrevet forekommer på en dag, men i løbet af en uge kan jeg sagtens være udsat for hele listen.

Nogen gange føler jeg, at jeg er ved at blive skør i hovedet. Specielt efter en uge med dårlig søvn og mange bekymringer, som resulterer i en uge med hovedpine og migræne i 3-4 af dagenene. Så lyser alle lamper og der er en sitren i kroppen og uro i hovedet, som jeg ikke kan komme af med igen.

Her kommer en liste over, hvad stress betyder i min hverdag:

• Hjernen fungerer ikke som den plejer
• Jeg bliver hurtigt træt
• Har svært ved støj – selv musik er støj
• Tænker langsommere
• Har svært ved at overskue flere opgaver på en dag
• En to do liste stresser, så jeg ikke når noget som helst
• Jeg har brug for mange pauser i løbet af en dag
• Det er svært at falde i søvn pga tankemylder
• Når jeg sover for lidt en nat, er energi niveauet så lavt, at dagen er ødelagt
• Får nemt hovedpine
• Får nemt migræne
• Glemmer meget. Ting der er snakket om tidligere er glemt igen
• Humørsvingninger
• Grådlabil. Græder tit – også over små ting
• Har svært ved at holde koncentrationen
• At være sammen med andre er stressende, selv egne børn eller mand/kæreste stresser.
• Kan ikke lytte til en der snakker, hvis der er lyd fra et tv eller en radio i baggrunden. Det er forstyrrende og man kan ikke koncentrere sig om samtalen.
• Store forsamlinger er angstprovokerende
• Samvær med nære veninder kan koste en dag, hvor jeg intet kan bagefter
• Har svært ved at holde styr på gøremål
• Svært ved at træffe beslutninger. Selv simple ting.
• Det er svært at handle ind i et supermarked. Mange mennesker, larm, meget stærk lys, mange beslutninger, det kræver koncentration at finde varerne.
• Svært – ”at tage sig sammen”
• Bliver nemt frustreret, vred, ked af det

Jeg har efter lang tid accepteret, at det er sådan det er. Jeg finder stategier for tingene. Jeg tilpasser blandt andet mine dage, så jeg kan holde til at være lidt social og samtidig være der for mine børn. Jeg siger nej tak til mange ting, men udfordrer også mig selv, ved at gøre noget som ikke føles helt rigtigt. Nogle gange går det godt og andre gange går det slet ikke.

Nogle gange kan der gå flere dage, fra jeg tror jeg skal ud og handle ind, til jeg faktisk får det gjort.. Vi dør ikke af sult, men får nogen gange lidt anderledes aftensmad 😉

Jeg tror accepten er vigtig. Det er okay, at det er sådan jeg har det lige nu og jeg kæmper for at finde vej tilbage til den jeg var før. Bare uden stress.

Kærligst Helena