Fredag var for mig en stor dag. En dag som var ret vild i forhold til, hvor meget jeg flyttede mig.
Jeg var sammen med interessante mennesker det meste af dagen og lærte rigtig meget, men var også rigtig træt i hovedet, da vi sluttede kl 16 fredag eftermiddag

For et par uger forinden havde jeg sat mig et mål, som betød, at jeg skulle presse mig selv rigtig meget.
Jeg ville besøge den arbejdsplads, jeg er langtidssygemeldt med stress fra. I mit hoved var det sted blevet et monster, som ville æde mig med hud og hår, hvis jeg nærmede mig. Jeg blev max stresset og fik det fysisk dårligt, bare af at nærme mig stedet eller befandt mig i nogle gader tæt på.

Da jeg i fredags nærmede mig, fik jeg det rigtig skidt. Jeg blev svimmel, grådlabil og begyndte at ryste. Og jeg blev i tvivl om, jeg skulle holde fast ved planen eller tage den lette løsning og køre hjem i stedet for.

Men så tænkte jeg NU gør du det, Helena – ellers kommer du ikke videre!

Og JEG GJORDE DET!! 🙂

Det var hårdt, men jeg blev heldigvis modtaget godt og jeg fik taget gassen af det store onde monster i mit hoved.

Jeg var meget træt og havde hovedpine, men super glad hele turen hjem og jeg var SÅ stolt af mig selv.
På vejen hjem besluttede jeg mig for at slutte dagen af med at dreje af vejen for at komme op og se den smukke udsigt, du kan se på mit foto.

Jeg ville nyde den smukke solnedgang og reflektere over dagen.
En dag hvor jeg rykkede mig rigtig meget og nåede en vigtig milepæle på min rejse ud af stress.

Kæft hvor er jeg sej!

Jeg håber, at du kan finde inspiration i min historie. Til at turde, selv om hele din krop skriger nej. Hvis du med din fornuft ved, at det er det rigtige at gøre – så gør det!
Jeg er Så lettet og jeg ved allerede nu, at mit næste besøg vil gå meget nemmere.

Kærligst Helena