

Og har du fundet din ikigai?
Ikigai er den japanske hemmelighed bag et langt og lykkeligt liv.
Jeg har netop læst bogen Ikigai og jeg er meget inspireret af den.
De to forfattere er taget rundt til nogle af verdens såkaldte blå zoner. Altså de steder, hvor andelen af ældre over 100 år er væsentlig højere end i resten af verden. Her har de interviewet de ældre og fundet ud af, hvad der er fællesnævnerne for dem og deres måder at leve på. Rigtig mange af de interviewede kommer fra øen Okinawa i Japan. På Okinawa ligger byen Ogimi og her har de vise gamle indbyggere udledt disse 10 love, som du kan læse nedenfor.
Ikigais 10 love
1. Hold dig altid i gang og gå aldrig på pension.
Den, der opgiver de ting, han elsker og har forstand på at udføre, mister meningen med livet. Derfor er det vigtigt, at selv efter det officielle arbejdsliv er slut, at blive ved med at gøre ting af værdi og blive ved med at udvikle sig, skabe skønhed og nytte til andre.
2. Tag det roligt.
Som et gammelt ordsprog siger ” Den, der går langsomt, men sikkert”. Hvis man lægger hastværk bag sig, får tiden og livet en ny betydning.
3. Spis dig ikke mæt.
Ifølge reglen om de 80 procent, skal man spise lidt mindre, end man kan, i stedet for at stoppe sig, hvis man vil bevare helbredet længe.
4. Omgiv dig med gode venner.
Den bedste eleksir, når man vil af med bekymringerne, er en god snak, at fortælle og lytte, bede om råd, more sig sammen, dele, drømme…
5. Kom i form til din næste fødselsdag.
Motion sætter gang i udskillelsen af lykkehormoner og vi har godt af at bevæge os.
6. Smil.
7. Få kontakt med naturen igen.
Selv om de fleste mennesker lever i byer, er vi skabt til at lave i naturen. Vi har brug for regelmæssigt at vende tilbage til den og oplade sjælens batteri.
8. Vær taknemmelig
Overfor naturen, de mennesker du omgiver dig med, over for alt det der får dig til at føle dig lykkelig for at være i live. Brug et øjeblik hver dag på at være taknemmelig.
9. Lev i nuet
Hold op med at beklage dig over fortiden og frygte fremtiden. Alt hvad du har, er dagen i dag. Gør bedte mulig brug af den.
10. Følg din Ikigai.
Inden i dig er der en passion. Noget du brænder for, der giver din hverdag mening. Det er din Ikigai. Find den og følg den.
___________________________________________________________
Jeg har tænkt en del over bogen og Ikigais 10 love. Og jeg kan se, at jeg allerede følger en stor del af dem.
Hvor mange af dem følger du?
Nu har jeg i hvert fald givet dig de vise sten til et langt liv.
Om de vil ændre noget i dit liv, tvivler jeg på, men måske tænker du over dem, næste gang du vælger en gåtur i skoven, eller når du kun spiser dig 80% mæt 🙂
Kærligst Helena
(læs min anmeldelsen af bogen Ikigai her @readtravellife)